
Renovering af badeværelse i erhverv
Badeværelser er en stor del af vores virksomheds arbejdsopgaver. Det kræver indsigt og erfaring at lave den korrekte installation og dette er noget vi med sikkerhed har hos Primo VVS - Bedre Bad i Hvidovre.
Eksperter i baderum til virksomheder
Vi er eksperter i badløsninger og badeværelser i professionelt regi. Gennem årene har vi projekteret, leveret og renoveret et stort antal velfærdsrum til virksomheder og offentlige institutioner. Derfor kan du også forvente lidt ud over det forventede, når du vælger Primo VVS som samarbejdspartner til at skabe velfærdsrum til virksomheden.
Fokus på jeres ønsker og behov
To badeværelser er aldrig ens og der kan være bestemte behov inden for hvert erhverv. Vi kan tilpasse badeværelset til institutioner, hoteller, produktionsvirksomheder samt møde- og konferencefaciliteter.
Skal det være et traditionelt toiletrum eller skal der være bruseniche og brusearmatur? Måske skal indretningen have ekstra fokus for eksempelvis at matche hotellets øvrige udtryk? Uanset hvad, så findes der næppe en løsning som vi ikke kan udføre.
Vi varetager hele projektet
Hos Primo VVS står vi gerne for den totale styring af badeværelsesprojektet. Det betyder at I kun har én kontaktperson gennem hele forløbet. Vi sørger for eventuel nedrivning, bestilling af varer og alt det håndværksmæssige arbejde. Vi sørger naturligvis også for komplet oprydning og afskaffelse af gammelt materiel.